Advokat efter landsretsdom: - Vi er rigtig tilfredse

Jean Rasmussens advokat Marc Jørgensen er meget tilfreds efter landsrettens dom i sagen mod Kalundborg Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kalundborg Kommune har overtrådt menneskerettighedskonventionen.

Det slog Østre Landsret fast onsdag.

quote Dengang hun var otte år gammel fortalte hun kommunen, at hun blev udsat for seksuelle overgreb fra sin stedfars side, og der gjorde kommunen ikke nok for at hjælpe hende i den situation

Marc Jørgensen, advokat for Jean Rasmussen

Det var den i dag 33-årige Jean Rasmussen, der havde lagt sag an mod Kalundborg Kommune (daværende Bjergsted Kommune) for ikke at have grebet ind, da hun i en årrække blev udsat for seksuelt misbrug af sin stedfar. Overgrebene startede, da Jean Rasmussen var omkring otte år gammel.

- Vi er rigtig tilfredse med dommen. Den er helt i overensstemmelse med den påstand, vi har nedlagt, siger Marc Jørgensen, advokat for Jean Rasmussen hos Elmer Advokater, til TV ØST.

Dommen er principiel og blev derfor afgjort i landsretten som første instans. Den er principiel, fordi det er første gang en dansk domstol tager stilling til kommunernes ansvar i forhold til at gribe ind overfor overgreb, der er foregået i egen familie og altså ikke i en plejefamilie.

Jean Rasmussen
Læs også
Hun blev udsat for seksuelt misbrug i årevis af sin stedfar: Nu sagsøger hun kommunen
Jean Rasmussen
Læs også
Hun blev udsat for seksuelt misbrug i årevis af sin stedfar: Nu sagsøger hun kommunen

Skal betale 300.000 kroner

Kalundborg Kommune har ikke ønsket at kommentere dommen, men har tidligere udtalt til TV ØST, at de mener, kommunen handlede korrekt efter de gældende regler.

- Når vi kigger tilbage i sagsakterne, så er vores vurdering, at Bjergsted Kommune handlede korrekt efter de regler, som gjaldt i 1994, sagde Mette Heidemann, direktør for skole- og familieområdet i Kalundborg Kommune, i juni måned.

Men det mente landsretten altså ikke var tilfældet i dag, hvor Kalundborg Kommune blev idømt at betale et erstatningskrav til Jean Rasmussen på 300.000 kroner.

Rasmus Kjeldahl
Læs også
Børns Vilkår om dom i misbrugssag: - Det kan få positiv betydning for flere
Rasmus Kjeldahl
Læs også
Børns Vilkår om dom i misbrugssag: - Det kan få positiv betydning for flere

- Kalundborg Kommune skulle have grebet ind og hjulpet min klient. Dengang hun var otte år gammel, fortalte hun kommunen, at hun blev udsat for seksuelle overgreb fra sin stedfars side, og der gjorde kommunen ikke nok for at hjælpe hende i den situation, siger advokat Marc Jørgensen.

Kalundborg Kommune har nu fire ugers betænkningstid i forhold til, om de ønsker at anke sagen.

Sidste år gav Østre Landsret de såkaldte Skælskør-piger medhold i, at Slagelse Kommune burde have grebet ind, da pigerne blev udsat for overgreb og seksuelt misbrug i deres plejefamilie.

Herunder kan du læse hele Jean Rasmussens fortælling om overgrebene.

Jean Rasmussen
Læs også
Jean var offer for seksuelt misbrug: Der var nogen, der ikke passede på mig som barn
Jean Rasmussen
Læs også
Jean var offer for seksuelt misbrug: Der var nogen, der ikke passede på mig som barn

 


Nyhedsoverblik