Abdi Ulad fra Skælskør nummer 35 i maratonløb ved OL

Den danske maratonløber Abdi Ulad fra Skælskør blev nummer 35 i herrernes maratonløb ved OL i Rio. Danskeren løb i tiden 2 timer, 17 minutter og 6 sekunder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den sidste af vores regionale atleter skulle i dag i aktion ved OL i Rio - nemlig Abdi Hakin Ulad fra Skælskør i maraton.

25-årige Abdi Ulad fik en god start, men havde svært ved at følge med ledergruppen.

Ved 25 kilometer havde han dog løbet sig op på en 17. plads i feltet. Herfra begyndte de stærkeste af løberne at trække fra, og Abdi fik svært ved at løbe med.

Han kom ind i tiden 2 timer 17 minutter og 6 sekunder - 8 minutter og 22 sekunder efter den vindende kenyaner,  Eliud Kipchoge. 

Etiopiske Feyisa Lilesa og amerikanske Galen Rupp fik henholdsvis sølv og bronze.

Abdi Ulad faldt om, da han krydsede målstregen efter det opslidende maratonløbet i Rio, men har det nu godt igen,  oplyser Piotr Haczek, der er olympisk teamchef for atletik.

      - Vi håber, at han er tilbage i OL-byen om to timer. Han er rask, men de kører ham på hospitalet for at lave blodtest på ham.

Teamchefen fortæller, at Abdi Ulads sodium- og kalium-niveau angiveligt har været for lavt.

     

 

 

 


Nyhedsoverblik