Abdi Hakin Ulad er videre til OL

Abdi Hakin Ulad løber over målstregen i Hamburg Marathon. Foto: Leo Madsen

Dagens OL-håb Abdi Hakin Ulad sammen med sin stolte træner Leo Madsen.

En glad og lettet maratonløber. Nu kan han vende hjem til Skælskør med armene over hovedet. Foto: Leo Madsen

1 af 3

Løberen Abdi Hakin Ulad fra Skælskør er færdig med Hamburg Marathon – og han klarede det fænomenalt. Nu skal han til OL.

En overbevisende tid i Hamburg Marathon sikrede den somalisk fødte løber Abdi Hakin Ulad en plads ved OL i Rio de Janeiro til sommer.

Løberen fra Skælskør skulle komme i mål inden for tidsgrænsen 2 timer, 15 minutter og 15 sekunder, hvilket man må sige, at han gjorde.

I en tid på 02 timer, 14 minutter og 3 sekunder, så løb Abdi Hakin Ulad sig hele vejen til Brasilien. Det er den bedste danske maratontid siden 1989.

Dermed kan vi nu se frem til at heppe på den langbenede maratonløber, når den 31. Olympiades Lege skydes i gang den 5. august.

Abdi Hakin Ulad's træner, Leo Madsen, er også godt tilfreds med løberens præstation.

- Det gik efter planen. Han blev nummer 11, og det er en ret god placering, men målet var at kvalificere sig til OL, og det lykkedes jo. Så det er jo perfekt, siger Leo Madsen.

Udover Abdi Hakin Ulad, så stiller Danmark også op med to kvindelige maratonløbere, nemlig Anna Sofie Holm Baumeister og Jessica "Jess" Draskau-Petersson.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App