Årets iværksætterpris: Direktøren i Jobagenterne Danmark blev hyldet

Vækstfabrikkernes iværksætterpris gik til Jeanne Lindholdt fra Jobagenterne, som arbejder i Vordingborg, Nykøbing Falster og Roskilde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 31. oktober var Ringsted Kongrescenter fyldt med iværksættere. 280 iværksættere havde taget turen til Årets Iværksætter Event.

Vækstfabrikkernes Iværksætterpris blev også uddelt, og den heldige vinder blev Jeanne Lindholdt fra Jobagenterne, som er på strækningen fra Roskilde til Nykøbing Falster.

- Jeg blev meget overrasket. Jeg er egentlig bare glad for at være nomineret, siger hun til TV ØST.

Til stede var også 14 væksthuse, som hver især havde indstillet en kandidat til prisen.

quote Jeanne Lindholdt i spidsen har formået at tænke i udvikling og meget hurtigt klare sig rigtig godt i markedet, og er alt i alt inde en rigtig spændende udvikling

Mads Váczy Kragh, direktør i Vækstfabrikkerne Mads Váczy Kragh

Jeanne Lindholdt: - For mig er det et skulderklap

En af hovedtalerne på konferencen var Martin Thorborg, som selv er serieiværksætter. Han startede sit indlæg med at fortælle, at han har lavet 35 virksomheder på 25 år, er gået konkurs to gange, og har solgt omkring seks virksomheder med milliardfortjeneste.

Derefter blev Vækstfabrikkernes Iværksætterpris uddelt af direktør i Vækstfabrikkerne Mads Váczy Kragh.

- De sagde hvem, der blev nummer 3 og nummer 2 og til sidst kom der et billede frem af mig, fortæller Jeanne Lindholdt.

Jeanne Lindholdt fra Jobagenterne fik rosende ord med på vejen af direktøren, da hun fik overrakt prisen.

- Jeanne Lindholdt i spidsen har formået at tænke i udvikling og meget hurtigt klare sig rigtig godt i markedet, og er alt i alt inde en rigtig spændende udvikling, udtalte Mads Váczy Kragh.   

quote For mig er det et stort skulderklap

Jeanne Lindholdt, direktør i Jobagenterne Danmark

- For mig er det et stort skulderklap og en god mulighed for at få fokus på de tre firmaer, jeg har og få noget mere omtale og noget mere opmærksomhed, siger Jeanne Lindholdt.

Pris blev givet på baggrund af tre firmaer i vækst

Udover Jobagenterne i Roskilde, er Jeanne Lindholdt medejer af Jobagenterne Danmark og ejer en online rekrutteringsportal, der hedder ”Spot on Jobs”. Den går først i luften i løbet af et par uger.

- Det var på baggrund af de tre virksomheder, jeg blev indstillet. De sagde, det er tre virksomheder i vækst, men i samme familie. Det er alt sammen inden for rekruttering, både på den gammeldags måde men også inden for digitalisering med onlineportalen, som kommer om et par uger, siger Jeanne Lindholdt.

Hun kan godt mærke, at prisen allerede har gjort en forskel.

- Jeg har fået en del henvendelser, specielt på de sociale medier på både LinkedIn og Facebook. De skriver ”stort tillykke” og ”godt gået”. Så er der også et par stykker, som gerne vil mødes og snakke muligheder om samarbejde.


Nyhedsoverblik