Åbningsweekend på Brorfelde Observatorium

Brorfelde Observatorium løftede i dag sløret for, hvilke nye oplevelser stedet kan byde på. I dag kunne de besøgende snuse til, hvordan forskerne og de studerende boede i gamle dage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den gamle hovedbygning tog imod gæster for første gang i flere årtier. Og det blev i dag fejret på Brorfelde Observatorium.

Tilbage i 2013 købte Holbæk Kommune observatoriet af Københavns Universitet, og siden da har kommunen været i gang med at lave det til et oplevelsescenter med masser af aktiviteter.

- Det er simpelthen så fantastisk, at vi nu kan åbne den nye hovedbygning i dag. Det er noget, vi har glædet os til i flere år nu, siger Julie Bouchet, der er leder på Brorfelde Observatorium.

For første gange i flere årtier kunne besøgende opleve, hvordan stedet så ud tilbage i1950’erne, da forskere og studerende boede der.

Hovedbygningen er indrettet med møbler fra dengang, og så er værelserne blevet indrettet, som de nogenlunde så ud, da forskerne boede der.

Og gæsterne var glade for at få et indblik i, hvordan forskerlivet så ud.

- Jeg synes, det var blevet rigtig flot. Det var meget spændende at se, hvordan det så ud tilbage i 1950’erne. Indretningen er jo noget, jeg kan kende fra min barndom, siger Jytte Albertsen.

- Det var en fantastisk rundvisning. Jeg synes virkelig, at det er blevet flot, siger Yrsa Jensen.

Der er aktiviteter på Brorfelde Observatorium hele sommerferien for både store og små. 


Nyhedsoverblik