Det vi har sammen

Åbner Bed & Breakfast på Lolland: Det er vores livsdrøm

01:25

Esbern Juhl åbner snart en Bed & Breakfast på Lolland sammen med sin mand, Thomas Havskjær. Turismen.har det godt på øen, så parret tror på projektet.

Esbern Juhl og hans mand åbner snart en Bed & Breakfast på Lolland. De tror på, det er et godt tidspunkt at starte et overnatningssted op på øen.

De næste måneder står det på hårdt arbejde for Esbern Juhl og Thomas Havskjær.

Vi er ikke bange for, at der ikke kommer gæster, for det har vi hørt fra alle sider, at det skal der nok komme - med det samme faktisk.

Esbern Juhl, Øster Ulslev, Lolland

Ægteparret er i fuld gang med at gøre klar til 1. maj, hvor deres nye Bed & Breakfast åbner i Godstedlund i de smukke omgivelser ved Øster Ulslev på det sydøstlige Lolland.

- Det er et rigtig stort projekt, siger Esbern Juhl om istandsættelsen af huset.

Antallet af turister stiger

Men parret tror på, at det er det rigtige at gøre i en tid, hvor flere og flere turister lægger vejen forbi Lolland.

- Produktionen af lokale fødevarer er i rivende udvikling. Samtidig stiger turismen hernede, så derfor tænkte vi, at der skal være et ordentligt sted for folk at bo, mens de tager ud og ser på alle de her nye ting, der kommer hernede, siger Esbern Juhl.

Fra februar sidste år til januar i år var der i hele Region Sjælland næsten 3,1 millioner kommercielle overnatninger.  Det er en stigning på 4,5 procent i forhold til året før. 

I Lolland og Guldborgsund kommuner er stigningen på 4,3 procent.

Livsdrømmen udleves i Øster Ulslev

Esbern Juhl og Thomas Havskjær satser på, det er et godt tidspunkt at åbne en Bed & Breakfast.

- Vi er ikke bange for, at der ikke kommer gæster, for det har vi hørt fra alle sider, at det skal der nok komme med det samme faktisk, siger Esbern Juhl.

Nu glæder de sig bare til at byde de første gæster velkommen i nyrenoverede værelser:

- Det bliver helt vildt spændende. Allerede bare det at være i gang er bare så fedt. Vi er begge to helt hooked på det her. Det er vores livsdrøm det her, det er det virkelig, siger en forventningsfuld Esbern Juhl til TV ØST.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App