9-årige Melissa vil knække oldefars cancer

Melissa Pihl Jensen på 9 år laver øreringe til fordel for Knæk Cancer, fordi hendes oldefar er syg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For 14 måneder siden fik 9-årige Melissa Pihl Jensen fra Nakskov en af de værst tænkelige beskeder.

Hendes oldefar på 84 år var blevet ramt af prostatakræft.

Melissa Pihl Jensen har aldrig mødt sin mormor og morfar, og derfor står hun sin oldefar meget nær.

quote Han er god mod mig og sød mod mig og morsom

Melissa Pihl Jensen, Nakskov

- Han er god mod mig og sød mod mig og morsom, siger Melissa Pihl Jensen.

Mor har styr på pengene

Melissa Pihl Jensen er bekymret for, hvad der vil ske med hendes oldefar. Derfor har hun, sammen med sin mor, sat sig for at lave øreringe til fordel for patienter med kræft i kampen om at knække cancer.

- Vi vil gerne hjælpe andre børn, der har kræft og min oldefar og de voksne, der har kræft, så man kan få penge til at lave medicin, siger hun. 

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Mathilde Reimer - TV ØST
Det er øreringe som dem her, Melissa lige nu bruger timer på at lave.
Det er øreringe som dem her, Melissa lige nu bruger timer på at lave. Foto: TV2 ØST

Mens Melissa i denne uge knokler med at lave øreringe efter skole, så er det hendes mor, der har styr på pengene.

- Vi har lavet en indsamlingsside, hvor man kan gå ind og sende penge via SMS, Mobilepay eller kortbetaling og overføre det beløb, man vil give, siger mor Suzette Pihl Jensen.

Betyder meget

quote Jeg synes, det er flot og prisværdigt. Det er aldrig noget, jeg selv har tænkt på at gøre, så jeg er stolt af dem, siger oldefar

Hans Jensen, Mellisas oldefar

Hos Melissa Pihl Jensens oldefar, der bor fire kilometer fra hende, gør indsamlingen stort indtryk.

- Jeg synes, det er flot og prisværdigt. Det er aldrig noget, jeg selv har tænkt på at gøre, så jeg er stolt af dem, siger oldefar, Hans Jensen. 

Melissa står sin oldefar meget nær, og derfor vil hun gerne hjælpe andre med kræft.
Melissa står sin oldefar meget nær, og derfor vil hun gerne hjælpe andre med kræft. Foto: Mathilde Reimer - TV ØST

Han håber, at hendes kreative evner vil gavne hendes indsamling og ikke mindst hans sygdom.

- Jeg håber, hun får så meget ind som muligt, så hun er glad ved det, hun har gjort, lige så vel som jeg er det, siger han.

Du kan støtte indsamlingen her med det beløb, du selv ønsker. 

Læs også
Selina samler ind til sin læge
Læs også
Selina samler ind til sin læge

Nyhedsoverblik