Det vi har sammen

8. klasse fra Mørkøv i finale med lommefilm

02:37

"Uegnet for børn - sluk solariet", sådan lyder titlen på den række af små lommefilm, der også i år produceres - af unge, for unge. TV ØST var med da de første fire film i Kræftens Bekæmpelse og Trygs kampagne kom i kassen i september i Mørkøv.

Eleverne i 8.F på Skovvejens Skole kom på femte pladsen i konkurrencen om at producere den bedste film om de skadelige virkninger ved solarie.

"Vær sej, sig nej" - sådan lyder titlen på en såkaldt lommefilm, 8.F på Skovvejens Skole afdeling Kildebjerg i Mørkøv har produceret for at gøre opmærksom på de skadelige virkninger ved solarie.

Se filmen her.

Filmen blev lavet i forbindelse med Kræftens Bekæmpelse og Trygs oplysningskampagne "Uegnet for børn - sluk solariet", der skal lære unge under 18 at sige nej til solariesol.

Over 200 lommefilm deltog i konkurrencen, og filmen fra 8.F blev udtaget til finalen.

Afstemningen sluttede i fredags og var baseret på sms. Brøndbyvester vandt med over 750 stemmer, mens Mørkøv-filmen blev nummer fem med 236 stemmer.

En tur i biografen

Præmien, som eleverne kunne have vundet, hvis de havde taget førstepladsen, var en tur i biografen for hele klassen.

Men i Mørkøv er der en biograf drevet af frivillige, så selv om 8.F ikke vandt, så har borgerforeningen og lokalforum i byen besluttet, at de selvfølgelig skal have en biograftur inklusiv sodavand og popcorn i den kommende uge.

Det er 10. år, der produceres lommefilm mod brugen af solarie.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App