76-årig kvalt i sondemad - forening retter skarp kritik mod sygehusledelse

Ansvaret for Tove Sonns død skal placeres hos ledelsen på Nykøbing Falster Sygehus, mener patientforening.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg så en sygeplejerske give Tove mad på under et minut. Det var helt forfærdeligt.

Sådan fortæller Tom Sonn om sin 76-årige svigermor. Hun døde i februar på Nykøbing Falster Sygehus, fordi hun blev kvalt i sin sondemad.

Nu kritiserer Hjerneskadeforeningen indlæggelsesforløbet. Direktør Morten Lorenzen mener, at dødsfaldet er udtryk for uansvarlig ledelse på sygehuset.

quote Det er ekstremt vigtigt at lytte til de pårørende

Morten Lorenzen, Direktør i Hjerneskadeforeningen

- Jeg synes, det er rigtig bekymrende, at de her såkaldt utilsigtede hændelser sker. Og det er selvfølgelig dybt, dybt beklageligt, at der er kommet den her konsekvens, at en patient er død, fordi patienten ikke er blevet håndteret korrekt, siger han og uddyber:

- Jeg vil næsten bruge ordet skandale, fordi det vigtige er, at når man har med patienter, som eksempelvis har hjerneskader at gøre, så er det patienter, som i mange sammenhænge ikke kan tage vare på sig selv og ikke kan tale for sig selv. Der er det ekstremt vigtigt ikke kun at lytte til de pårørende, men også lytte til de fagpersoner, der er omkring for eksempel hjerneskadede.

Fik sondemad for hurtigt

Tove Sonn døde efter at være blevet indlagt på grund af en lungebetændelse. Det var sønnen, Ib Sonn, der i fællesskab med familiens læge besluttede, at hun skulle indlægges. 

Læs også
Kvinde kvalt i sondemad på sygehus - nu har familien meldt det til politiet
Læs også
Kvinde kvalt i sondemad på sygehus - nu har familien meldt det til politiet

Tove Sonn var lam, fik sondemad, kunne ikke signalere andet end ja og nej og var sengeliggende hele tiden.

Under indlæggelsen klagede sønnen og hans ægtefælle, Tom Sonn, der begge er SOSU-uddannede, til sygehuspersonalet, da de mente, at deres mor og svigermor fik sondemaden i et alt for højt tempo. Parret bad personalet give maden over minimum 20 minutter, men ifølge parret blev maden i adskillige tilfælde givet på få minutter.

Obduktion viste kvælning

Men på trods af gentagne protester over personalets arbejde, følte de sig aldrig hørt - selv ikke efter at flere hundrede milliliter ad flere omgange blev suget op af kvindens lunger.

quote Dødsårsagen må, når det i sagen oplyste sammenholdes med obduktionsfundene, antages at være kvælning ved indre spærring grundet sondemad i luftvejene

Citat fra obduktionsrapporten

Det var også sondemad, der den 16. februar 2018 var årsag til, at Tove Sonn døde på Nykøbing Falster Sygehus’ afdeling M130. Ib og Tom Sonn har efterfølgende meldt sagen til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der fik Tove Sonn afhentet og obduceret på Retsmedicinsk Institut. 

I obduktionsrapportens konklusion kan man læse, at:

Der fandtes indsuget sondemad i luftrørsforgreningerne i spærrende mængde".

Dødsårsagen må, når det i sagen oplyste sammenholdes med obduktionsfundene, antages at være kvælning ved indre spærring grundet sondemad i luftvejene.

Mange uheldige episoder

Morten Lorenzen fortæller, at det heldigvis er sjældent, at der bliver fejlet så markant i sygehusvæsenet, men at der generelt er mange uheldige episoder med patienter, der ikke får tilstrækkelig behandling

Læs også
Rasmus skulle faste i 31 timer: Nu klager han over sygehuset
Læs også
Rasmus skulle faste i 31 timer: Nu klager han over sygehuset

- Der er ingen tvivl om, at vi har haft rigtig mange såkaldt utilsigtede hændelser for vores medlemmer, mens de ligger på hospitalet. Heldigvis er det de færreste, der bliver så fatale, som den vi har oplevet her, men vi oplever det igen og igen, siger han.

- Det er jo rigtig ærgerligt, for vi ved, at personalet på sygehusene er fantastisk dygtige og gør alt, hvad de kan, men der er altså en ledelse, der bestemmer, hvor meget tid de må bruge på den enkelte patient. Så det er altså en ledelsesmæssig beslutning, som skal gøre om, og man bliver nødt til at følge de retningslinjer, der nu engang er.

Vil ikke udtale sig

Sygehusledelsen på Nykøbing Falster Sygehus vil ikke lade sig interviewe om sagen, men har sendt denne skriftlige udtalelse til TV ØST fra vicedirektør Inge Paamejer:

quote Jeg så en sygeplejerske give Tove mad på under et minut. Det var helt forfærdeligt

Tom Sonn, svigersøn til Tove Sonn.

Da familien har anmeldt sagen til politiet, kan vi desværre ikke udtale os, mens sagen bliver undersøgt".

Vi ønsker at give vores patienter den bedste behandling og pleje, og vi er kede af familiens opfattelse af, at der er begået fejl. Vi har alle interesse i at få afklaret, om der er sket fejl eller ej. Imens vil vi lade sagen uforstyrret blive vurderet af politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Morten Lorenzen har dog en klar opfordring til hospitalets ledelse:

- Det må ikke ske, og det er der kun én ting at gøre ved, og det er at ændre hospitalets procedurer.

Se indslaget: En 76-årig kvinde er død, efter hun blev kvalt i sondemad på Nykøbing Falster Sygehus. Nu er sygehuset blevet meldt til politiet af de pårørende

Nyhedsoverblik