Det vi har sammen

75-årig skal i fængsel: - Det kan sgu da ikke være så slemt

00:37

Fængselsstraffen er kulminationen på en årelang kamp for Thor Nørgaard.

Fængselsstraffen er kulminationen på en årelang kamp for Thor Nørgaard. I 2012 blev han politianmeldt af Næstved Kommune, og sagen har været i både Byretten og Landsretten. Foto: TV ØST

1 af 2

Thor Nørgaard fra Sandved er parat til at gå i fængsel for at have malet sit hus blåt. Han vil bagefter sælge huset og flytte til Jylland.

Bøderne har hobet sig op i 75-årige Thor Nørgaards hjem i Sandved ved Fuglebjerg.

Han har nemlig ikke betalt de bøder, som han har fået for ikke at følge lokalplanen ved at male dele af sit hus blåt.

Nu er den samlede bødestraf oppe på 30.000 kroner, men Thor Nørgaard kan ikke betale dem. Derfor skal han nu i fængsel i 14 dage.

Det er jo egentlig meget godt. Så forsvinder gælden, og jeg kommer ind på kost og logi i 14 dage

Thor Nørgaard, Sandved 

- Det er jo egentlig meget godt. Så forsvinder gælden, og jeg kommer ind på kost og logi i 14 dage. Jeg skal godt nok have hunden i pension, og det koster 175 kroner i døgnet, men jeg gør det med glæde, siger Thor Nørgaard til TV ØST.  

Den 75-årige pensionist vælger at tage turen i fængslet som en oplevelse.

- Jeg kan godt lide at lære noget i livet – komme steder hen og se ting og sager. Nu oplever jeg så fængslet. Det kan sgu da ikke være så slemt, siger han.

Kan ikke betale pengene

Fængselsstraffen er kulminationen på en årelang kamp for Thor Nørgaard.

I 2012 blev han politianmeldt af Næstved Kommune, og sagen har været i både Byretten og Landsretten. Dommen var ikke til at tage fejl af: Månedlige bøder og krav om at male huset i en godkendt farve inden marts 2015.

- I det øjeblik, jeg starter med at male det hus, så kommer regningen på de 30.000 kroner drønende efter mig. Den er jeg nødt til at få væk først, inden jeg kan male huset, siger Thor Nørgaard

I det øjeblik, jeg starter med at male det hus, så kommer regningen på de 30.000 kroner drønende efter mig

Thor Nørgaard, Sandved 

Hvorfor har du ikke bare betalt bøderne?

- Det vil jeg ikke. Jeg kan ikke svare dig på hvorfor, det vil jeg bare ikke, siger Thor Nørdgaard.

Er det ikke en høj straf at gå i fængsel?

- Nej. Slipper jeg for at betale 30.000 kr. ved at gå i fængsel, så gør jeg det, siger han.

Sætter huset til salg

I brevet fra Retten i Næstved står der, at Thor Nørgaard kan risikere 14 dages fængsel, hvis han ikke betaler de 30.000 kroner.

Når de 14 dage er ovre, ser han frem til komme væk fra Sandved, hvor han har boet i snart 20 år.

Så sælger jeg skidtet og flytter tilbage til Jylland

Thor Nørgaard, Sandved 

- Når jeg engang får malet huset svenskrød og gået det hele grundigt igennem, så sælger jeg skidtet og flytter tilbage til Jylland, siger han.

De mange års kamp har nemlig taget hårdt på ham.

- Jeg er død indvendigt. Der er ikke nogen, der kommer og giver mig et klap på skulderen og siger ”det skal nok gå alt sammen.”

Læs også Strid om farve på hus kan sende pensionist bag tremmer

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App