61-årig kvinde tog kvælertag på taxachauffør

En 61-årig kvinde fra Horslunde tog under en sygetransport kvælertag på en taxachauffør. Nu er hun sigtet for grov vold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En taxatur fra Nykøbing Falster til Horslunde kunne tirsdag aften være endt helt galt.

Tirsdag aften var en 61-årig kvinde på vej hjem i en taxa fra Flextrafik. Kvinden og den 41-årige chauffør nåede dog ikke længere end til Agrovej.

Her lænede kvinden sig frem fra bagsædet tog kvælertag på chaufføren, hvorefter hun slog ham flere gange i ansigtet. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Efter at have taget imod en hel del slag fik chaufføren ifølge politiet standset bilen og talt kvinden til ro.

Chaufføren tilkaldte derefter politiet, som anholdte kvinden klokken 18.15.

Den 61-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor hun blev afhørt og sigtet for grov vold, hvilket kan medføre en skærpet straf. 


Nyhedsoverblik