55-årig demensramt skal møde op på jobcentret: - Der er ikke en særlig lovgivning for demente

I halvandet år er Mike Beauchamp, der er dement, mødt op på jobcentret i Næstved. Foto: TV ØST

55-årige Mike Beauchamp er ramt af demens, men skal alligevel møde op på jobcentret i Næstved, da kommunen vil have ham tilbage på arbejdsmarkedet.

Selv om 55-årige Mike Beauchamp fra Næstved er dement, vil Næstved Kommune alligevel afsøge muligheden for, at han kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. 

Derfor har han sammen med sin kone i halvandet år mødt op på jobcentret. Det skriver Berlingske.

- Han var jo opsagt af en grund, og hans gamle job var ikke voldsomt besværligt, så hvis han ikke kunne klare dét, var det helt utænkeligt med et nyt job, siger hans kone, Charlotte Beauchamp til avisen. 

For de demensramte borgere, der er under 65 år, bliver ikke automatisk indstillet til en førtidspension. Og flere kommuner arbejder derfor hen imod at få flere demensramte i job. 

- Der er desværre ikke en særlig lovgivning for demente - de følger den samme som alle andre, siger Jeanett Falkenstrøm, der er teamleder i Center for Arbejdsmarked i Næstved Kommune, til avisen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App