54 passagerer fra ulykkestog vil møde deres reddere

I forlængelse af dødsulykke på Storebælt vil myndigheder forklare ofre og pårørende om forløbet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Passagerer fra togulykken på Storebælt 2. januar får torsdag mulighed for at stille spørgsmål til de myndigheder, der var involveret i redningsarbejdet.

Ifølge Fyns Politi har i alt 91 personer meldt sig til mødet. De 54 er passagerer, mens de øvrige er ledsagere til passagererne.

quote I respekt og af hensyn til passagerne er der tale om et lukket møde

Fyns Politi

- I respekt og af hensyn til passagerne er der tale om et lukket møde, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Særligt møde for de pårørende

Efter mødet vil der torsdag klokken 15.00 blive afholdt et kort pressemøde på Hotel Nyborg Strand.

Togulykke Storebælt
Læs også
Stormalarm gik på Storebælt natten op til ulykke – ekspert kritiserer placering af målere
Togulykke Storebælt
Læs også
Stormalarm gik på Storebælt natten op til ulykke – ekspert kritiserer placering af målere

Her vil politidirektør Arne Gram fortælle om, hvordan mødet med passagererne er forløbet, og hvad formålet med mødet har været. Til stede vil også være repræsentanter fra de øvrige involverede myndigheder.

Repræsentanterne ved mødet

Repræsentanterne ved mødet er:

  • Søren Jepsen, overlæge, leder af Akut Medicinsk Koordination, Region Syddanmark
  • René Cording, viceberedskabsdirektør, Beredskab Fyn
  • Flemming Jensen, administrerende direktør, DSB
  • Bo Haaning, souschef Havarikommissionen 
  • Lars Bræmhøj, chefpolitiinspektør, Fyns Politi

 

Kilde: Fyns Politi.

Ud over mødet med de overlevende har Fyns Politi tilrettelagt et møde for pårørende til de otte personer, der omkom i ulykken.

Af hensyn til de pårørende, vil der ikke blive meldt noget ud om hverken tid eller sted for dette møde.

Godstog togulykke
Læs også
Godstog må ikke køre over bro allerede ved stormende kuling
Godstog togulykke
Læs også
Godstog må ikke køre over bro allerede ved stormende kuling

Togulykken skete tidligt om morgenen 2. januar, da en sættevogn med ølkasser rev sig løs fra et godstog og ramte et modkørende passagertog. Ud over de otte dræbte blev 16 personer kvæstet.

Den 3. januar klokken 10.45 trillede det første tog over Storebæltsbroen efter togulykken, der kostede otte mennesker livet og holdt broen lukket i et døgn.

Nyhedsoverblik