En 54-årig kvinde fra lokalområdet er onsdag aften kommet til skade i et alvorligt trafikuheld på Grøndsundsved Askeby på Møn. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Der er tale om et solouheld, for der var ingen andre til stede, fortæller Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.
- Og vi har ikke kunne afhøre kvinde endnu, fordi hun var bevidstløs og ikke i stand til at tale, da hun blev hevet ud af bilen, tilføjer vagtchefen.
Hun var bevidstløs og ikke i stand til at tale, da hun blev hevet ud af bilen
Kviden blev kort efter ulykken fløjet med lægehelikopter til traumecenteret på Rigshospitalet i København. Politiet har løbende været i kontakt med lægepersonalet, der oplyser, at kvindes tilstand er stabil, selvom hun har pådraget sig flere hovedskader.
De pårørende til kvinden er ifølge politiet underrettet.