Det vi har sammen

53-årig varetægtsfængslet for forsøg på manddrab på sin søn

Retten i Næstved har varetægtsfængslet den 53-årige i fire uger. Foto: Ida Valsted - TV ØST

En 53-årig mand fra Haslev er blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter at han onsdag aften stak sin 19-årige søn med en kniv.

Et familieskænderi endte alvorligt i Haslev onsdag aften, og nu er familiens far blevet varetægtsfængslet. 

Den 53-årige mand var oppe at skændes med sin kone, og han slog hende og kastede et krus efter hende. 

Da manden trak en kniv, blev det dog for meget for parrets 19-årige søn, der forsøgte at lægge sig imellem sine forældre. 

Det første dog til, at sønnen blev stukket i ryggen af sin far. 

Læs også Familieskænderi: 53-årig mand sigtet for forsøg på manddrab

Varetægtsfængslet i fire uger

Den 53-årige blev anholdt, og nu er han så varetægtsfængslet i fire uger. 

Det stod klart efter et grundlovsforhør i Retten i Næstved torsdag formiddag.

Manden er sigtet for forsøg på manddrab.  

Sønnen blev kørt på sygehuset til behandling onsdag aften 

Tip os Har du et godt tip?