Familieskænderi: 53-årig mand sigtet for forsøg på manddrab

Et voldsomt skænderi i en familie endte onsdag aften med at en 53-årig mand stak sin 19-årige søn med en kniv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 53-årig mand er anholdt og sigtet for forsøg på manddrab på sin søn.

Det skete onsdag aften i familiens hjem i Haslev, hvor den 53-årige og hans kone var kommet op og toppes.

Manden havde slået hustruen og kastet et krus efter hende. Familiens voksne søn på 19 år ville tilsyneladende lægge sig i mellem dem, og bliver på den måde stukket i ryggen med en kniv af den 53-årige mand.

Sønnen blev kørt på sygehuset til behandling, og den 53-årige blev anholdt og sigtet for forsøg på manddrab. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør torsdag klokken 10 ved Retten i Næstved.


Nyhedsoverblik