51-årig beboer gav klaverkoncert med én hånd

Den 51-årige Bo Petersen spillede forleden en intimkoncert på klaver med én hånd for de andre beboere på plejecentret Solgården ved Nysted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Improviserede klavertoner fyldte fællesstuen på plejecentret Solgården uden for Nysted torsdag eftermiddag, da 51-årige Bo Petersen fra døgnrehabiliteringen gav en lille intimkoncert for de andre beboere.

Han har i flere år spillet klaver efter noder, men en blodprop har medført, at hans højre hånd er lam i dag. Derfor spiller han kun med venstre hånd og må bruge gehør til at improvisere, når han sidder ved klaveret.

Men det holder ikke Bo Petersen fra at give en lille intimkoncerter på plejecentret i ny og næ.

Forleden spillede han for eksempel samlet en time. I pausen fik beboerne mulighed for at smage hjemmelavet lagkage, som en af de andre beboere havde lavet. 

Du kan høre lidt af klaverspillet i videoen øverst i artiklen. 


Nyhedsoverblik