50.000 kroner på højkant: Frivillige er nomineret til pris

En enig dommerkomité har udvalgt to af kandidaterne til årets regionale sundhedspris. Fokus er på de frivillige kræfter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Team Tvilling fra Lolland er allerede blevet valgt af brugerne på Facebook, og nu er de øvrige kandidater til Region Sjællands sundhedspris også blevet udpeget.

Det drejer sig om Karrebæksminde Triatlon ved Nicholas Sroczynski samt Anton Edholm, der har bragt spillet krolf, en blanding af kroket og golf, til sin klub i Bjernede ved Sorø.

- De finalister, vi har valgt, udmærker sig ved, at de er aktive mennesker, der hjælper mennesker, som har svært ved at være aktive og måske ikke var begyndt at dyrke motion, hvis ikke det havde været for de frivillige, siger dommer og regionsrådsmedlem Kirsten Devantier (V) i en pressemeddelelse.

Fokuserer på de frivillige enkeltpersoner

I alt 23 kandidater var nomineret til årets pris, hvor der uddeles præmier for i alt 50.000 kroner.  

Dommerne er tilfredse med, at de i år har mulighed for at hylde de enkeltpersoner, der har haft ideen og viljen til at stable et initiativ på benene.

Sundhedsprisen 2016
Læs også
Mænds Mødesteder Stevns vinder regional sundhedspris
Sundhedsprisen 2016
Læs også
Mænds Mødesteder Stevns vinder regional sundhedspris

- Kandidaterne er ret bemærkelsesværdige. Jeg er glad for, at vi med Sundhedsprisen kan honorere frivilligt arbejde. Vi taler altid om, at vi gerne vil de frivilliges initiativ, og nu har vi en chance for at vise det, siger en anden af dommerne, regionsrådsmedlem Nicolai Nicolaisen (A) i samme pressemeddelelse.

Den 3. maj 2017 tager dommerkomitéen på besøg hos de tre finalister for at afgøre, hvem der løber med førstepræmien på 30.000 kroner, andenpræmien på 15.000 kroner og tredjepræmien på 5.000 kroner.

Tidligere vindere af sundhedsprisen 

  • 2016: Mænds Mødesteder Stevns 
  • 2015: Marlon Cramers, støtte- og træningsgruppe for smertepatienter, Møn
  • 2014: "Sorgkajak", Solrød
  • 2013: Søren Paludan, Kærehaveprojektet, Ringsted
  • 2012: Slagelse Svømmeklub
  • 2011: Flakkebjerg Efterskole. Seernes Sundhedspris: Sorø BMX-klub
  • 2010: Gerlev Idrætshøjskole. Seernes Sundhedspris: Foreningen Streetpower i Nyråd
  • 2009: Valsemøllen, Køge, og Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus
  • 2008: Foreningen Aktiv Natur Velvære, Bildsø Strand, og BEC, Roskilde

 


Nyhedsoverblik