50 eksperter skal svare på spørgsmål om Femern Bælt-forbindelsen

I dag begynder sidste høring om Femern Bælt-forbindelsen i Lübeck, hvor en hel række eksperter står klar til at svare på spørgsmål.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er væltet ind med indsigelser og spørgsmål fra bekymrede borgere, siden Femern Bælt-forbindelsen første gang kom i høring.12.600 indsigelser for at være præcis – og størstedelen af dem af med tysk afsender.

Det har blandt andet betydet, at tidsrammen for projektet er blevet forlænget flere gange, mens de mange spørgsmål blev besvaret.

quote Vi har ikke en liste over, hvilke spørgsmål der vil komme under sådan en høring, så derfor er vi nødt til at have folk med, der kan svare på det hele

Ajs Dam, projektdirektør i Femern A/S

Men i dag begynder en sidste høring om forbindelsen i Lübeck, hvor kritiske borgere kan komme med de sidste spørgsmål, og hvor en hel hær af eksperter står på spring for at besvare dem. 50 eksperter har Femern Bælt A/S taget med til den tyske by.

- Der er mange emner i sådan en sag her. Der er både spørgsmål om sikkerheden i tunnelen og om miljøet og om sikkerheden for sejladsen. Men vi har ikke en liste over, hvilke spørgsmål der vil komme under sådan en høring, så derfor er vi nødt til at have folk med, der kan svare på det hele, forklarer Ajs Dam, projektdirektør i Femern A/S.

Mærker ikke modstand

Især er det miljøhensyn og sikkerhedshensyn, der fylder meget hos borgerne, siger projektdirektøren. 

- Den eneste miljøpåvirkning ved det her byggeri er den midlertidige, mens byggeriet står på. For når tunnelen står færdig, så ligger den under havbunden, så ingen kan se den. Heller ikke fiskene, siger Ajs Dam.

quote Jeg forventer egentlig mest en omgang teater og en række gentagelser af synspunkter, vi har hørt i fem år

Ajs Dam, projektdirektør i Femern A/S

- Sikkerhed er det, vi går allermest op i. Her skal vi kunne vise, at både motorvejen og jernbanen i tunnelen er endnu mere sikker end den, der ligger i det fri. Det er noget, der optager alle.

På trods af de mange indsigelser er der kun mødt 50-60 demonstranter op. Og faktisk synes projektdirektøren heller ikke, at det har været så slemt med den tyske modstand mod projektet.

- Jeg er ikke enig i, at tyskerne ikke er med ombord på projektet. Der er stort flertal politisk og også blandt befolkningen i Slesvig-Holstein for den her forbindelse, siger han.

Bliver ren gentagelse

Derfor forventer Ajs Dam da heller ikke det store drama under den sidste høring. 

Breve til høringssvar
Læs også
Femern i brevoffensiv: Svarer alle kritikere personligt
Breve til høringssvar
Læs også
Femern i brevoffensiv: Svarer alle kritikere personligt

- Vi har haft mange møder med myndighederne, og de mener, at det er godt nok, og at vi lever op til reglerne. Så jeg forventer egentlig mest en omgang teater og en række gentagelser af synspunkter, vi har hørt i fem år, siger han og slutter:

- Vi svarer selvfølgelig høfligt og ordentligt, men jeg tror ikke, der kommer noget nyt.

Den sidste høring kommer til at vare mange dage. Afhængigt af antallet af spørgsmål er det meste af juli måned sat af til den.

Byggeriet af Femern-forbindelsen forventes at gå i gang i 2020. 

Læs også
Juridisk slagsmål truer tidsplan for Femern-tunnel
Læs også
Juridisk slagsmål truer tidsplan for Femern-tunnel

Nyhedsoverblik