Det vi har sammen

50 brandfolk indsat i slukning af storbrand på Stevns

Sådan så der ud efter branden natten til tirsdag. Foto: Omid Jafi

Der var omkring 50 brandfolk involveret i slukningen af nattens storbrand i en plastikfabrik på Stevns.

En betjent blev indlagt til observation for røgforgiftning, men ingen civile mennesker eller dyr kom i fare, da en plastikfabrik på Stevns natten til tirsdag blev ramt af en voldsom brand.

Hele 50 mand måtte indsættes, da virksomheden Expladan Recycling i Hårlev på Stevns natten til tirsdag brød i brand.

Branden blev opdaget af virksomhedens direktør, Knud Holmager, der blev vækket af støgen fra flammerne og klokken 03.46 slog alarm til brandvæsenet.

Han er tirsdag morgen stærkt påvirket af situationen.

- Jeg har det rigtig skidt. Så skidt, som man overhovedet kan have det, siger Knud Holmager til TV ØST.

Massiv indsats mod flammerne

Der var tale om en storbrand, hvor nabokommunernes brandfolk og også Beredskabsstyrelsen bidrog med både mandskab og udstyr.

Expladan Recycling omdanner sodavandsplasker til granulat, så plastikken kan genbruges.

De store mængder plastik på fabrikken udløste dog ikke nogen fare for naboer på grund af giftig røg. Dels fordi branden ikke udviklede megen røg, og dels fordi den røg, der var, samtidig steg lige op på grund af vindforholdene.

Tredje brand

Der har to gange tidligere været brand på virksomheden – i 2009 og 2013.

Der har dog ikke været indikationer på branden på forhånd mandag, hvor fabrikken fungerede helt som normalt mellem 6.30 og 15.00.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App