50-årig mand dømt til fængsel for voldtægt af steddatter

Foto: TV ØST

En mand fra Næstved skal 10 måneder i fængsel for et groft seksuelt overgreb mod sin dengang ni-årige steddatter.

En 50-årig mand fra Næstved blev ved retten i Næstved onsdag kendt skyldig i en voldtægt af sin dengang ni-årige steddatter.

Straffen lød på ti måneders ubetinget fængsel, fortæller Sjællandske.

Overgrebet skete for flere år tilbage og den nu 15-årige pige havde tidligere på året fortalt sin storesøster om overgrebet, skriver avisen. Ifølge pigen blev hun tungekysset af den 50-årige mand, som tog tøjet af hende og tvang hende til at udføre oralsex på sig.

Ifølge pigen havde han fortalt, de skulle til et ridestævne sammen. Manden var ikke sammen med pigens mor på det tidspunkt.

Den 50-årige mand nægtede sig skyldig i anklagerne, men blev alligevel dømt til fængsel for voldtægt, anden kønslig omgængelse end samleje og blufærdighedskrænkelse af pigen, som også fik tilkendt en erstatning på 30.000 kroner.

Manden valgte at modtage dommen og ikke anke sagen. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App