50-100 storke set på Orø: - Det er helt fantastisk

01:30

Video: Anette Trolle Rasmussen - Orø

En stor flok storke landede i går aftes på Orø. Der befinder sig angiveligt 57 storke i Salvig hertil formiddag.

Da Bente Porsby, hendes svigerdatter, Christina Bro Gregersen, og venner var ude at køre rundt på markerne omkring Salvig på Orø ved 19-tiden i går, troede de til at starte med, at det var nogle hejrer eller traner, de fik øje på i det fjerne.

Men da de kom lidt tættere på, kunne de se, at de store fugle faktisk var storke.

Og der var ikke mindre end 50-100 af slagsen, vurderer hun.

  Foto: Christina Bro Gregersen - Orø

- Jeg tænkte, at det er jo fantastisk. Det er helt vildt. Jeg har set storke, da jeg rejste i Ungarn engang, men jeg har jo aldrig set dem i Danmark.

Der gik ikke lang tid, før bilerne holdt ind til siden, og de sort-hvide fugle blev fotograferet forfra og bagfra, fortæller Bente Porsby.

Et usædvanlig syn

Senere på aftenen landede de store fugle på nogle hustage i området, hvor de har overnattet.

  Foto: Anette Trolle Rasmussen - Orø

Hertil morgen er de lettet endnu en gang og har fundet sig til rette bagved den nu lukkede kro.

Efter gårsdagens usædvanlige syn er Bente Porsby vendt tilbage til storkene for at få et sidste kig på dem, der er tilbage, inden de drager videre.

- Man bliver jo helt overvældet. Man kan næsten ikke gå fra dem igen. Man bliver ved med at kigge på og tage billeder.

Hertil formiddag befinder der sig angiveligt 57 storke bagved kroen, fortæller Bente Porsby. Hun har nemlig talt dem. 

Læs også Flok af storke lander ved villakvarter i Næstved

Læs også Utroligt syn: Storkefest i regionen

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App