485 blitzet under fartkontrol på Vestmotorvejen

00:48

Politiets fartkontrol havde travlt i går på Vestmotovejen ved Korsør. Flere hundrede bilister kørte sig til en bøde. Video: TV ØST

Fra onsdag begynder et vejarbejde på et stykke af Vestmotorvejen, og derfor nedsættes hastigheden. Tirsdag blev 485 blitzet med for høj fart et andet sted på motorvejen. Arkivfoto. Foto: TV ØST

1 af 2

Onsdag begynder omfattende vejarbejde på Vestmotorvejen, og hastigheden skal sænkes. Politiet blitzede i går 485 bilister med for høj fart.

Onsdag begynder et omfattende vejarbejde på Vestmotorvejen i området mellem Vemmedrup og Køgesammenfletningen. Det betyder, at hastigheden bliver sat ned til 80 km/t, og det kan koste både bøder og frakendelser, hvis bilisterne ikke overholder grænsen.

- Nu skal jeg jo ikke tage sorgerne på forskud, men den generelle opfattelse er nedslående, siger Erik Mather, som er leder af færdselsafdelingen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Vejarbejdet ved sammenfletningen ligger i Midt- og Vestsjællands politikreds, men tirsdag stod Erik Mathers afdeling bag en timelang hastighedskontrol på Vestmotorvejen i den modsatte ende. 

Farlig rampe

- Vi var ved den gamle Korsørafkørsel med den automatiske trafikkontrol. Netop den afkørsel er i sin tid lavet så kort, at man ikke kan nå op i fart på tilkørselsrampen eller ned i fart på afkørslen. Som følge af den fare, der er forbundet med at køre i høj fart, er hastigheden på strækningen nedsat til 90 km/t, fortæller Erik Mather. 

I løbet af 4½ time blev der taget 485 billeder af bilister, heraf kan 35 forvente et klip i kørekortet, mens en enkelt får en betinget frakendelse af kørekortet. 

Læs også Barnestemme i bilen advarer om vejarbejde

Ved vejarbejdet i den modsatte ende af Vestmotorvejen er der skærpende omstændigheder, hvis man ikke overholder den midlertidige fartgrænse. Der er nemlig dobbelt op på bøden, når der er vejarbejde.

- Vi starter på 2000 kroner, og så stiger den jo i takt med hastigheden. Og hvis man kører mere end 40% for stærkt, så får man en betinget frakendelse af kørekortet og skal til teori- og køreprøve igen, forklarer Erik Mather.

Det er især vejarbejdernes helbred, der er i fare, men faktisk kan både den fartgale bilist selv og hans medtrafikanter komme alvorligt til skade. 

- Der er jo blandt andet spærret af med betonblokke ved vejarbejdet, og hvis man kolliderer med dem, kan det gå helt galt. Det er meget bekymrende, siger Erik Mather. 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App