48-årig kvinde mister livet efter lejlighedsbrand i Næstved

Kvinden blev erklæret død på Slagelse Sygehus efter branden i hendes lejlighed i Næstved. Politiet ved endnu ikke, hvordan branden er opstået.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort før midnat rykkede politi og brandvæsen ud til en brand på Birkehegnet i Næstved, hvor der var meldinger om flammer på adressen.

Da beredskabet kom frem til stedet, var der en massiv røgudvikling fra de ellers aftagende flammer. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

 - Inde i lejligheden bjærger brandvæsnet en kvinde, der ligger livløs på en sofa, fortæller Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Inde i lejligheden bjærger brandvæsnet en kvinde, der ligger livløs på en sofa

Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Evakuerede naboerne

Kviden blev ifølge vagtchefen straks overført til Slagelse Sygehus, hvor hun dog blev erklæret død klokken 01.10. De pårørende til kvinden fra Næstved er underrettet.

Branden på Birkehegnet udviklede så meget røg, som spredte sig til naboen. Derfor valgte brandvæsen og politi at evakuere naboerne, mens de fik kontrol over branden.

Det er ifølge politiet uklart, hvordan branden i kvindens lejlighed opstod. Det skal nu undersøges nærmere. 

 


Nyhedsoverblik