46-årig savnet mand fra Nykøbing Sjælland er fundet død

En 46-årig mand fra Nykøbing Sjælland, som har været savnet siden lørdag, er fundet død i strandkanten i Lammefjorden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 46-årig mand fra Nykøbing Sjælland, som har været savnet siden lørdag den 5. januar, er torsdag fundet død i strandkanten i Lammefjorden.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Omkring klokken 12 blev den 46-årige mand fundet af en kvinde, som hurtigt slog alarm. Men trods livsreddende førstehjælp var manden afgået ved døden.

Ifølge politiet er der ikke tegn på, at der er sket noget kriminelt.

De pårørende er underrettet.


Nyhedsoverblik