46-årig mand anholdt for drabsforsøg: Ramte mand i hovedet med økse

En mand er anholdt, efter han fredag aften forsøgte at slå en 51-årig mand ihjel med en økse i Dannemare på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 46-årig mand er blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg, efter han fredag aften forsøgte at slå en 51-årig mand ihjel med en økse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi har anholdt en mand, der i aftes brød ind hos en bekendt, og forsøgte at slå ham ihjel med en økse, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til TV ØST.

Offeret er en 51-årig mand, og overfaldet skete i hans hjem i Dannemare på Lolland kort før klokken 22.00 fredag aften.

Ramt i hovedet og på hånd

Den 51 årige mand blev indlagt til behandling for skader i hoved og på den ene hånd. Han er nu meldt uden for livsfare.

Ifølge politiet, så kender de to mænd hinanden, og der har været uvenskab mellem dem før. 

- Hændelsen er ikmke relateret til bandekonflikter eller lignende, understreger Søren Ravn-Nielsen.

Anholdt mand fra lokalområdet

Politiet kunne natten til lørdag anholde en 45-årig mand fra lokalområdet.

Han er blevet sigtet for forsøg på manddrab og fremstilles senere i dag i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster.

Politiet vil begære grundlovsmødet afholdt uden adgang for offentligheden, da sagen stadig er i en meget indledende fase. 


Nyhedsoverblik