Nyheder fra din hverdag

52 kugler: Stefans krig mod kæmpeis set af 45 millioner

01:22

Stefan blev inspireret af to mænd fra Vejle, der havde guffet vafler med 26 kugler i sig. Det kunne han gøre dobbelt så godt, mente han.

Videoen af Stefan Pangler fra Vordingborg, der forsøger at spise en kæmpeis, er set af flere 45 millioner mennesker.

52 kugler, en liter softice og seks flødeboller. Værsgo at spis.

Det var udfordringen for Stefan Pangler, som forleden bestilte den store is hos en isbutik i Vordingborg.

- Jeg så to fyre fra Vejle-området, som havde spist en is på 26 kugler, fortæller Stefan Pangler.

Det kunne han gøre dobbelt så godt, mente han.

- Og så tænkte jeg, at hvis jeg skal slå den, så skal jeg bare gå i Choko, fordi de kører to kugler som én, siger han.

Gik viralt

Mens Stefan Pangler slikkede og guffede sig gennem den store is, filmede Thomas Jæger, der er medejer af isbutikken i Vordingborg, den kølige kamp og lagde klippet på Facebook.

Flere sider på Facebook delte efterfølgende klippet, blandt andet siden Unilad med flere end 30 millioner følgere, og pludselig gik videoen fra Vordingborg verden rundt. 

Læs også Skoleklasser slået i madkamp

- Det var lidt vildt, det havde jeg ikke regnet med. Jeg havde måske regnet med, at den ville nå lidt omkring i vennekredsen, siger Stefan Pangler.

Forsøger igen

Men den kom ud til lidt mere end vennekredsen. Ud over Unilad delte et væld af Facebook-sider videoen, som i skrivende stund nu er set af flere end 45 millioner mennesker.

- Det gik helt vildt for sig, siger Thomas Jæger og tilføjer

- Vi håbede at nå ud til 100.000 mennesker, og så havde vi været sindssygt glade.

Stefan Pangler måtte dog opgive at spise sig gennem den enorme is. Han fortæller dog, at han er frisk på at prøve igen. Vejret skal bare lige være lidt køligere, når kampen skal stå.

Tip os Har du et godt tip?