43-årig mand fængslet: Stjal iPhones, iPad og en skål med rejer

En 43-årig mand fra Næstved er blevet varetægtsfængslet for to indbrud i juli.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var kort proces, da politiet samme dag fangede og fik en 43-årig indbrudstyv fremstillet i et grundlovsforhør.

Manden var i forbindelse med et tyveri og et indbrud i Næstved blevet fanget på overvågningskameraer, hvorefter betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kunne rykke ud til den 43-åriges lejlighed og anholde ham onsdag morgen.

- Vi kunne hurtigt genkende ham på overvågningsbilleder, fortæller John Andersen, politikommissær hos lokalpolitiet i Næstved.

Allerede kendt af politiet

Tyveriet blev begået mandag den 3. juli i Rema1000 på Parkvej i Næstved, hvor der blev stjålet en iPhone 7.

Selve indbruddet skete tirsdag den 4. juli i en café på Jernbanegade, hvor der blev stjålet kontanter, en iPhone, en iPad og en skål med rejer. 

jacob_og_tine_forsidebillede.jpg
Læs også
Tine mistede sin mand: Nu har tyve stjålet uerstattelige minder
jacob_og_tine_forsidebillede.jpg
Læs også
Tine mistede sin mand: Nu har tyve stjålet uerstattelige minder

- Vi har fundet tyvekosterne igen, men rejerne er spist, fortæller John Andersen.

Ved grundlovsforhøret ved Retten i Næstved blev manden, der i forvejen er kendt af politiet, varetægtsfængslet frem til den 9. august. 


Nyhedsoverblik