42-årig mand forsøgt dræbt med skud

En 42-årig mand er søndag blevet skudt i Veddinge Bakker i Odsherred. Mandens tilstand er kritisk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 12.35 blev politiet sendt ud til et fritidshus i Pilebakken i Veddinge Bakker, hvor en kvinde havde fundet en 42-årig mand, der var ramt af skud.

Det oplyser Midt- og Vestjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden er nu indlagt på et sygehus, og hans tilstand er kritisk.

Politiet har dagen igennem arbejdet på stedet med sporsikring og afhøringer. Politiet kender endnu ikke motivet til drabsforsøget.

Politiet vil gerne tale med vidner, der har hørt eller set noget i nærheden af gerningsstedet lørdag eller søndag,  eller som i øvrigt kan bidrage med oplysninger til sagen.

Ring til politiet på 114.

 


Nyhedsoverblik