42-årig mand fængslet for hæleri

En 42-årig mand fra Litauen er ved et grundlovsforhør lørdag blevet varetægtsfængslet for hæleri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag omkring middagstid blev en litauisk 42-årig mand standset ved grænsen i Rødby. Manden var på vej ud af landet, og i bilen havde han en række nye cykler.

- Der er flere ting, der indikerer, at de her cykler kan være stjålet. Så manden bliver anholdt, og han er så i dag blevet fremstillet for retten, siger vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Stefan Jensen.

Sigtet for hæleri

Ved dagens grundlovsforhør besluttede dommeren, at den 42-årige skal sidde varetægtsfængslet frem til den 20. september.

Han er sigtet for hæleri, da politiet ikke mener, at det er ham, der har stjålet cyklerne.

Under varetægtsfængslingen vil politiet undersøge forholdet nærmere. Blandt andet skal det fastslås, hvor cyklerne stammer fra. 


Nyhedsoverblik