400 frivillige leder efter 17-årige Emilie i Korsør

Omkring 400 frivillige leder søndag efter den 17-årige Emilie Meng, der har været forsvundet i en uge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag formiddag indledte omkring 400 frivillige en stor eftersøgning af den 17-årige Emilie Meng fra Korsør, der nu har været forsvundet i en uge.     

Det er organisationen Missing People, som står bag den frivillige eftersøgning, der begyndte klokken 10.30 og ventes at vare til klokken 18.00.

Lars Jensen, dagens indsatsleder fra Missing People, kalder det "fantastisk", at så mange er mødt op til dagens eftersøgning.

- Uden dem ville vi ikke kunne lave alt det her. Det er de frivillige, der bliver sendt ud og kigger under hver en sten. Vi kunne ikke gøre noget uden dem, siger Larsen Jensen til TV ØST.

Han har ikke større betænkeligheder ved at begynde en eftersøgning en uge efter, at Emilie blev meldt savnet.

-Hvis vi kan finde en ørering eller halskæde, som har været hendes, så kan vi hjælpe politiet med et spor, de kan gå videre med, tilf'jer han.

17 specialtrænet hunde

Lørdag var 17 specialtrænet hunde og deres ejermænd ude at lede efter pigen i de grønne områder omkring Korsør. De var nødt til at forlænge deres eftersøgning til søndag, fordi de ikke nåede at blive færdige.

Dagens 400 frivillige eftersøgere skal ifølge Missing People være fyldt 18 år for at deltage. De frivillige opfordres desuden til at klæde sig fornuftigt på, da man kan risikere at komme ud i mange typer af terræn.


Nyhedsoverblik