Det vi har sammen

4-årig datter løber hjemmefra for at finde legetøj

Foto: TV ØST

Et forældrepar fra Kalundborg blev noget nervøse, da deres kun 4-årige datter løb hjemmefra.

Forældreparret fra Kalundborg-området nåede at blive noget nervøse, da deres kun 4-årige datter pludselig var væk.

Den lille pige var slet ikke til at finde i deres hjem, og derfor slog forældreparret straks alarm til politiet. Men allerede kort tid efter anmeldelsen, omkring klokken 08.30, ringer telefonen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi har lige fået besøg af en 4-årig piger, der fortæller, at hun er løbet hjemmefra, lyder det i røret.

Opkaldet kommer fra et supermarked i området, hvor personalet fandt den lille pige stående ved legetøjet, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi, Michael Hansen.

- Vi kører straks ud for at hente pige, og vi finder ud af, at hun er gået hjemmefra, fordi hun gerne ville have fat i noget legetøj, fortæller Michael Hansen.

Pigen er nu genforenet med sine forældre. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App