38-årig kvinde stadig i livsfare efter stort trafikuheld

00:30

Et færdselsuheld på Køgevej i Haslev ved Sydmotorvejen spærrede søndag vejen i begge retninger. I alt seks personer kommet tilskade, hvoraf én er alvorligt tilskadekommet.

En 38-årig kvinde fra Karise er stadig i kritisk tilstand efter et større trafikuheld på Køgevej i Haslev søndag.

En 38-årig kvinde er fortsat i kritisk tilstand efter hun var indblandet i et større trafikuheld søndag.

Det oplyser vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi mandag aften til TV ØST.

I alt kom seks personer tilskade søndag ved uheldet, hvoraf kvinden var alvorligt tilskadekommen. Uheldet skete på Køgevej ved Haslev tæt ved Sydmotorvejen.

Overså formentlig bil foran

Uheldet skete formentlig ved, at den 38-årige kvinde overså en bil foran, som ventede på at svinge til venstre mod Sydmotorvejen.

- Vi må antage, at hun har overset den og ser den i sidste øjeblik, så hun laver en undvigelsesmanøvre og svinger over til venstre - altså over i modsatte vognbane. Og der kører hun altså frontalt ind i part to, som er en 52-årig mand fra Ballerup. Han har sin kone med i bilen og tre børn på bagsædet, forklarede søndagens vagthavende Ole Hald, ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søndag til TV ØST.

Børnene er i teenagealderen. Faderen og sønnen blev bragt til Slagelse Sygehus, men er begge udskrevet igen. Moderen og to døtre blev bragt til Køge Sygehus, men var ikke alvorligt tilskadekomne.

Bilen, som den 38-årige kvinde forsøgte at undvige, er ikke kommet noget til. 

Læs også Flere biler involveret i trafikuheld: Seks personer er tilskadekomne

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App