59-årig stukket ned: 38-årig mand er blevet varetægtsfængslet

En 38-årig mand i Svinninge er blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg. Han er nu varetægtsfængslet frem til den 2. april.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet anholdt tirsdag aften en 38-årig mand i Svinninge og sigtet ham for drabsforsøg. Han er nu blevet varetægtsfængslet frem til den 2. april.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. 

Manden er blevet anholdt efter et knivstikkeri på Markedspladsen i Svinninge.

quote Omkring 1.500 meter fra stedet fandt hunden fyren, der sad og gemte sig

Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 18.21, hvor en 59-årig mand var stukket med kniv på Markedspladsen i Svinninge

- Vi bliver sendt ud til området, fordi der har været et knivstikkeri. En bekendt til forurettede stak af, lige før vi ankom, så vi sendte en hund ud efter ham. Omkring 1.500 meter fra stedet fandt hunden fyren, der sad og gemte sig, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Bragt til sygehuset

Den forurettede blev straks bragt til behandling på sygehus. Han er tilsyneladende ikke kommet alvorligt til skade.

Politiet afspærrede tirsdag aften et større område i Svinninge.
Politiet afspærrede tirsdag aften et større område i Svinninge. Foto: Michael A. Schmidt.
ud.jpg
Læs også
Område afspærret: Politiet undersøger mystisk hændelse
ud.jpg
Læs også
Område afspærret: Politiet undersøger mystisk hændelse

- Hans tilstand ser fornuftig ud. Han er blevet undersøgt i går aftens og ikke blevet ramt nogen vitale stader. Så der var han heldig, siger Carsten Andersen.

Politiet undersøgte tirsdag aften gerningsstedet i Svinninge og foretog forhøringer i løbet af aftenen.

Midt- og Vestsjællands Politi kender ikke det nærmere motiv til episoden. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdatering
Clock07. mar 2018, kl. 16:22
Opdateret med oplysningen om, at den 38-årige mand er blevet varetægtsfængslet.

 


Nyhedsoverblik