36-årig brandstifter sigtet for at sætte andres liv i fare

Den 36-årige mand fra Holbæk, der blev reddet ud af sin egen brændende lejlighed, er blevet sigtet for at sætte andres liv i fare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort før klokken 19.00 torsdag aften blev brandfolk fra Vestsjællands Brandvæsen sendt af sted til Ladegårdsparken i Holbæk, hvor der var meldinger om brand i en lejlighed på tredje sal i en beboelsesejendom.

Beboeren, en 36-årig mand fra Holbæk, blev reddet ud gennem et vindue i den brændende lejlighed, mens opgangens øvrige beboere blev evakueret. Manden kom ud i sikkerhed og blev sendt til sygehuset til tjek for røgforgiftning.

Nu er den 36-årige brandstifter ved et grundlovsforhør Holbæk blevet varetægtsfængslet i surrogat frem til den 15. november, sigtet for at sætte andres liv i fare.

quote Der ligger en lille signalværdi i, han er blevet varetægtsfængslet i surrogat.

 Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi

- Der ligger en lille signalværdi i, han er blevet varetægtsfængslet i surrogat. Han har nemlig visse psykiske problemer, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, til TV ØST.

Omfattende skader

- Der var andre hjemme i bygningen, og deres liv kunne have været bragt i fare, hvis ikke brandvæsnet havde reageret så hurtigt, tilføjer Martin Bjerregaard.

I forbindelse med branden skete der omfattende skader i den lejlighed, hvor branden var startet, ligesom de øvrige lejligheder fik vand- og sodskader.

quote Han har nemlig visse psykiske problemer

 Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi

Den 36-årige blev indlagt på sygehuset til observation for eventuel røgforgiftning. Her befinder han sig stadig under bevogtning af politiet.

Kunne ikke vende tilbage lejligheden

Opgangens ni beboere kunne efterfølgende ikke vende retur til deres lejligheder på grund af brandens omfang og følgeskader.

De har derfor måttet finde alternativ logi for natten, indtil boligselskab og Holbæk Kommune i løbet af fredagen finder en mere varig løsning for de berørte beboere.

Sagen, hvori der nedsat navneforbud, skal nu undersøges nærmere, ligesom der skal afhøres vidner i sagen.

Varetægtssurrogat

  • En patient der befinder sig i et fængsel eller i varetægtssurrogatanbringelse på psykiatrisk afdeling kan på grund af farlighed eller svær flugtfare, efter forudgående kendelse og drøftelse med Sikringsafdelingens overlæge, indlægges på Sikringsafdelingen i henhold til Retsplejelovens § 777.
Kilde: Region Sjælland

 


Nyhedsoverblik