350 gamere kæmpede om 10.000 kroner

I Sørbymagle har 350 gamere fra hele landet deltaget i en turnering i fodboldspillet FIFA. Det er Sørby eSport, som står bag arrangementet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag var hele hallen i Sørbymagle syd for Slagelse fyldt med playstations, fladskærme og glade gamere. 

Der blev nemlig afholdt en turnering i computerspillet FIFA, hvilket tiltrak op mod 350 spillere fra Jylland, Bornholm og resten af landet. I hold på to mand kæmpede deltagerne om førstepræmien på 10.000 kroner.

Det er Sørby eSport, som står bag det store E-sportsarrangement, der bliver afholdt for tredje gang i år. 

quote Det handler om fællesskaber og at komme ud til en turnering og have det sjovt. Lidt ligesom i almindelig fodbold, hvor man gerne vil træne og ud og spille fodbold

Martin Fritzen, bestyrelsesformand i Sørby eSport

- Fifaspillere skal have et sted, hvor de kan vinde nogle gode præmier, hvor de kan få nogle sindsygt gode venskaber. Vi ved, at det er et stærkt FIFA-community i Danmark. Så det handler om fællesskaber og at komme ud til en turnering og have det sjovt. Lidt ligesom i almindelig fodbold, hvor man gerne vil træne og ud og spille fodbold, siger Martin Fritzen, som er bestyrelsesformand i Sørby eSport. 

Finalerne løb af stabelen lørdag aften, hvor tvillingerne Simon M. og Jakob M. Knudsen fra hold FC Twins vandt førstepræmien på 10.000 kroner til deling. Desuden fik de hver en PlayStation Pro. 

 

 


Nyhedsoverblik