35-årig anholdt for at stjæle haglgevær

En 35-mand fra Dannemare er sigtet tyveri af våben, husfredskrænkelse og trusler på livet. Ejeren blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vidner anmeldte torsdag klokken 19.44, at det lød som om, der var indbrud i en ejendom på Rødbyvej i Søllested, og da politiet ankom til stedet kort efter, var der smadret en rude i døren.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Beboeren, en 47-årig mand, kom kort efter hjem. Han oplyste, at han opbevarede flere våben på stedet, og at der var stjålet et haglgevær.

Ejer sigtet for overtrædelse af våbenloven

Da de øvrige geværer ikke blev opbevaret forskriftsmæssigt, blev den 47-årige sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Politiets efterforskning pegede i retning af en 35-årig mand fra Dannemare, som blev anholdt på sin bopæl klokken 03.00 fredag morgen.

Den 35-årige blev sigtet for tyveri af våben, husfredskrænkelse og trusler på livet. Han blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han nu skal afhøres nærmere.


Nyhedsoverblik