31-årig varetægtsfængslet for vold mod politibetjent

Ved et grundlovsforhør blev en 31-årig mand søndag eftermiddag varetægtsfængslet frem til 20. december efter at have slået en betjent i ansigtet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En livlig lørdag aften i Nykøbing Falster endte bag lås og slå for en 31-årig mand fra lokalområdet.

Søndag eftermiddag blev han nemlig varetægtsfængslet frem til 20. december ved et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster.

Flækkede læben

Den 31-årige er sigtet for vold mod tjenestemand i funktion, efter han slog en betjent i hovedet med en knytnæve gentagne gange. Optrinnet fandt sted ud for natklubben The Gap på jernbanegade, men havde ingen tilknytning til diskoteket.

Politibetjenten kom fra overfaldet med en flækket læbe og skader ved øjenbrynet.

Den 31-årige var i forvejen kendt af politiet.


Nyhedsoverblik