Politiet søger vidner: 32-årig kvinde udsat for røveriforsøg på kirkegård

En 32-årig kvinde blev lørdag aften udsat for et røveriforsøg på en kirkegård i Holbæk. Politiet søger nu vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 32-årig kvinde fra Holbæk blev lørdag aften udsat for et røveriforsøg ved kirkegården på Kirkestræde i Holbæk.

Omkring klokken 21.10 blev hun kontaktet af en fremmed mand på kirkegården, som bad om hendes pung. Da hun ikke ville give ham sin pung, skubbede han hende omkuld og pressede hende ned mod jorden, mens han stak hende med en spids genstand.

Han truede hende nu til at udlevere hendes pung og penge. Men pludselig opgav han og løb fra stedet via en udgang i østlig retning, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet ledte med flere patruljer og hunde efter den mistænkte røver, men har endnu ikke fundet manden. Derfor søger politiet nu vidner. 

Signalement:

  • Mand 
  • Ikke etnisk dansker af udseende 
  • Kropsbygning: Almindelig 
  • Hudfarve: Brun 
  • Yderligere kendetegn: Langt sort skæg 
  • Talte: Dansk 
  • Iført: Kondisko, mørke cowboybukser, mørk/grå hættetrøje.

Har du bemærket manden i området ved kirkegården lørdag aften, så kontakt politiet på 1-1-4.


Nyhedsoverblik