30-årig kvinde med en nyfødt søn stadig forsvundet

En 30-årig kvinde med sin nyfødte søn er stadig forsvundet. Sønnen skal tvangsfjernes. Familien vil have hende til Holbæk i håbet om at beholde barnet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Connie Bjerre har stadig ingen anelse om, hvor hendes datter og barnebarn lige nu befinder sig.

Datteren, den 30-årige kvinde og hendes nyfødte søn, har været gået under jorden siden den 21. juni, fordi Brønderslev Kommune vil tvangsfjerne hendes barn.

Både familien fra Holbæk og politiet tror, at kviden søger mod kommunen i Nordvestsjælland.

 Hun frygter, at barnet kan blive taget fra hende, hvis hun møder op hos lægen, fortæller Connie Bjerre

- Hun er bange for at møde op til fem-ugers undersøgelsen med barnet, hvis der ikke er faldet plads på tingene med at overdrage sagen fra Brønderslev til Holbæk Kommune. Hun frygter, at barnet kan blive taget fra hende, hvis hun møder op hos lægen, fortæller Connie Bjerre til TV ØST.

Barnet har det ifølge Connie Bjerre godt og har på bare fire dage taget 500 gram på.

Lige nu forsøger familien at få den nordjyske kommune til at overdrage sagen til Holbæk Kommune. Men det kan blive nødvendigt at flytte for Connie Bjerre, hvis ikke sagen bliver overdraget.

- Jeg er parat til at flytte til Brønderslev, hvis det er nødvendigt, siger Connie Bjerre.  

Mor: Vi har kærligheden til at hjælpe hende

I Holbæk sidder familien uden nogen anelse om, hvor kvinden er. Moren er i telefonisk kontakt med sin datter én gang i løbet af dagen. Hun vil nemlig have den 30-årige kvindes sag flyttet til Holbæk.

- Det bedste for os og min datter er, at hun får lyst til at orden sagen her i kommunen. Hun er villig til hvad som helst og også modtage al den hjælp, hun kan få, har Connie Bjerre tidligere udtalt til TV ØST

Ifølge Connie Bjerre har familien været i kontakt med Holbæk Kommune, der endnu ikke kan overtage sagen, da det fortsat er Brønderslev Kommune, der har den.

Familien ville have ønsket, at de havde fået flere oplysninger, inden det var nået så langt ud.

  Vi har ressourcerne og kærligheden til at hjælpe hende. Vi får bare ikke lov, siger Connie Bjerre

- Vi får ikke en chance for at bevise, vi kan hjælpe hende. Vi vil have en fair behandling, så vi kan hjælpe. Jeg ville smide alt, hvad jeg havde i hænderne, hvis jeg vidste hun havde brug for det, sagde Connie Bjerre dengang tilføjede:

- Vi har ressourcerne og kærligheden til at hjælpe hende. Vi får bare ikke lov.

Barnet var truet på sundhed og udvikling

Nordjyllands Politi efterlyste den 22. juni kvinden og hendes nyfødte, der dengang havde været forsvundet siden tirsdag den 21. juni formiddag.

Brønderslev Kommune var den 20. juni på kvindens adresse for at fjerne barnet fra hende.

Kommunen havde vurderet, at barnet var truet på sundhed og udvikling, hvis det fortsat opholdt sig i hjemmet, lød det fra Nordjyllands Politi.

- Hun forsvandt i går (21. juni red.) formiddags, dagen efter at kommunen var mødt op på hendes adresse for at fjerne barnet, fortalte Mogens Hougesen, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi.

Oplysninger, der kan hjælpe politiet på sporet af moderen og sønnen, kan gives på telefon 1-1-4


Nyhedsoverblik