30-årig kvinde måtte skæres fri af bil efter soloulykke

En kvinde mistede sent i aftes herredømmet over sin bil og havnede på en mark. Hun blev efter ulykken fløjet til Rigshospitalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag aften kørte en 30-årig kvinde fra lokalområdet galt på Gedser landevej nord for Gedser, da hun pludselig mistede herredømmet over sin bil.

Bilen kørte tværs over vejen og endte rullende ude på en mark. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Klokken 22.18 fik politiet anmeldelsen om ulykken. Kvinden blev fløjet til Rigshospitalet efterfølgende for at blive undersøgt for skader, men søndag formiddag er hun blevet udskrevet med småskrammer.

Den 30-årige kvinde er fra lokalområdet.  

 


Nyhedsoverblik