30-årig kvinde fra Slagelse fængslet i international narkosag

En 30-årig kvinde fra Slagelse er blevet varetægtsfængslet i en stor narkosag, hvor hun er sigtet for at fragte et større pengebeløb til udlandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 30-årig kvinde fra Slagelse blev torsdag formiddag fremstillet ved Retten i Næstved. Hun er sigtet for at være en del af en større narkosag, der trækker tråde til udlandet.

Hendes rolle har ifølge politiet været at transportere store pengebeløb til udlandet, som betaling for nogle af de produkter, der skulle bruges til fremstilling af amfetamin.

Retten i Næstved besluttede at varetægtsfængsle kvinden frem til den 28. juni. Det oplyser Ove Groth, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Af hensyn til efterforskningen er politikommissæren sparsom med sine oplysninger og kan derfor ikke gå i detaljer.

Ville overlevere 50 kilo amfetamin ved Bilka

Sagen udspringer af en politiaktion den 6. oktober 2016. Her anholdt politiet flere personer, der var i gang med at overlevere 50 kilo amfetamin på en parkeringsplads ved Bilka i Slagelse.

Kvinden er nummer 15 i en række anholdelser i sagen.

Det er en meget kompleks sag med en udbredt grad af organisering, vurderer Anton Havegård, politikommissær i afdelingen for organiseret kriminalitet ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Bevæbnet politi ved retten
Læs også
Anklage i narkosag: 30-årig kvinde fragtede store pengebeløb til udlandet
Bevæbnet politi ved retten
Læs også
Anklage i narkosag: 30-årig kvinde fragtede store pengebeløb til udlandet

- Vi har en stor sag om amfetamin, hvor der er mange folk infiltreret. Nu har den strakt sig over flere måneder, og vi er stadig ved at foretage anholdelser i den, sagde han tidligere i dag til Ritzau.

Sporene førte blandt andet politiet til et amfetaminlaboratorie og anholdelsen af tre personer, der havde til hensigt at befri en af de anholdte med et jagtgevær fra Slagelse arrest.

Stor befrielsesaktion

I april faldt der dom i befrielsesaktionen. Her blev en mand idømt fængsel i to år og fire måneder, mens en 23-årig kvinde blev straffet med fængsel i et år og otte måneder.

Planen var, at de ville skjule geværet i noget tøj, som de skulle aflevere. 

070912AR_NARKO.jpg
Læs også
Stor narkosag: Nu er 13 anholdt
070912AR_NARKO.jpg
Læs også
Stor narkosag: Nu er 13 anholdt

Den indsatte havde fået fat i en telefon, men andre overhørte hans hemmelige snak om flugtplanen. Derfor kunne politifolk ligge på lur og pågribe personerne.

Forud for grundlovsforhøret torsdag sidder ni personer fortsat varetægtsfængslet. 


Nyhedsoverblik