29-årig mand død efter drukneulykke til festival

En drukneulykke kostede torsdag nat en svensk festivalgæst livet ved Boesdal Kalkbrud i Rødvig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 29-årig svensker blev omkring klokken halv fem fredag morgen fundet livløs i vandkanten med ansigtet nedad ved Boesdal Kalkbrud på Stevns, hvor den private, svenske festival The Borderland i disse dage bliver afholdt.

Det fortæller vagtchefen hos Midt – og Vestsjællands Politi.

Den 29-årige mand blev fundet i vandet iført t-shirt og underbukser. Formentlig havde han ligget i vandet to timer, før en kammerat fandt ham. Den 29-årige blev hevet op ad vandet og tildelt førstehjælp, men døde fredag formiddag på Rigshospitalet i København. 

Ifølge politiet ved de ikke, hvad der er sket forud for ulykken. Men intet tyder på en forbrydelse, har et ligsyn slået fast i dag.

Manden vil i løbet af næste uge blive obduceret, fortæller vagtchef Michael Sehsted fra Midt - og Vestsjællands Politi.

De pårørende er blevet underrettet. 

Festivalen fortsætter frem til på søndag. 


Nyhedsoverblik