Det vi har sammen

Drab på 29-årig i landsby var opgør i kriminelt miljø

Hvis man har oplysninger i sagen fra Mullerup, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. Foto: René Lind - Lind Foto

Søndag morgen blev en 29-årig tidligere jord- og betonarbejder dræbt med skud af tre mænd på Vestsjælland.

Tre mænd gik målrettet efter den 29-årige mand, der søndag morgen blev dræbt af skud i landsbyen Mullerup på Vestsjælland.

Gerningsmændene flygtede i en mindre grå bil, som kørte mod Gørlev.

Den 29-årige mand er nu blevet obduceret, og obduktionen har vist, at manden døde af indre blødninger som følge af, at han blev ramt af flere skud.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvis man har oplysninger i sagen fra Mullerup, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.  Foto: René Lind - Lind Foto

Læs også 29-årig mand dræbt af skud: Politiet søger vidner

Der er siden anmeldelsen efterforsket grundigt omkring drabet, og det er politiets vurdering, at der er tale om et opgør i det kriminelle miljø.

Søger stadig vidner

Mandag formiddag var der ikke noget signalement af de tre mænd. Offeret er en 29-årig mand fra Korsør. Han har en overgang arbejdet som jord- og betonarbejder, skriver Ekstra Bladet.

- Politiet takker for mange henvendelser fra borgere i sagens anledning. Vi er fortsat interesseret i at høre fra borgere, der har oplysninger, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. 

Læs også Mange henvendelser i Mullerup-drabssag - men endnu ingen anholdte

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App