28-årig får seks år for bevidst at køre mand ned: - Min klient er uskyldig

En 28-årig mand er blevet idømt seks års fængsel og en udvisning af Danmark, efter han kørte en 39-årig mand ned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 28-årig mand fra Roskilde er blevet idømt seks års fængsel for bevidst at køre en 39-årig mand ned foran en tankstation.

Efter fængselsstraffen bliver den 28-årige, der er fra Irak, udvist af Danmark.

Anklager Marie Elvekær Hansen mente, at han skulle idømmes en straf på mellem syv og otte års fængsel og samtidig udvises af Danmark. Selv om straffen ikke er nær så hård, så er Marie Elvekær Hansen alligevel godt tilfreds med straffen til den 28-årige mand.

- Jeg er meget tilfreds med den afgørelse, som retten er kommet frem til i dag. Den afspejler, at der er tale om et meget alvorligt forhold, som har fået meget alvorlige konsekvenser, siger Marie Elvekær Hansen.

- Det er jo altid en konkret vurdering, når retten skal udmåle en straf. Nu vil jeg gå hjem og læse, hvad det er retten helt konkret har lagt vægt på og så forholde mig nærmere til det spørgsmål. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Anklager Marie Elvekær Hansen er godt tilfreds med straffen til den 28-årige mand.
Anklager Marie Elvekær Hansen er godt tilfreds med straffen til den 28-årige mand.

Anker til frifindelse

Omvendt argumenterede den 28-åriges forsvarer for, at han skulle have den mildest mulige straf.

Et af argumenterne fra forsvareren Eigil Strand var, at den 28-årige mand har udvist stor vilje til at integrere sig i landet gennem uddannelse og engagement i foreningslivet. 

Læs også
Kørte 39-årig mand ned med vilje: Nu har han fået sin straf
Læs også
Kørte 39-årig mand ned med vilje: Nu har han fået sin straf

Derfor er Eigil Strand ikke tilfreds med straffen til sin klient.

- Nu har vi fået straffen, og det er min opfattelse, i og med vi har anket til frifindelse, at min klient er uskyldig og at straffen er for hård. Det er både fængselsstraffen og spørgsmålet om udvisning, siger Eigil Strand.

Opfanget på overvågningskamera

Den 28-årige mand er dømt af et enigt nævningeting for at have kørt den 39-årige mand ned med vilje foran Circle K-tankstationen i Holbæk. Episoden blev fanget på overvågningskameraer ved tanken.

Den 39-årige mand døde kort efter påkørslen af sine kvæstelser – han havde fået svære kranie- og hjernelæsioner.

påkørsel mcdonald's
Læs også
Enige nævninge: 28-årig kørte med vilje 39-årig ned foran Circle K
påkørsel mcdonald's
Læs også
Enige nævninge: 28-årig kørte med vilje 39-årig ned foran Circle K

Tidligere på aftenen havde den 39-årige spist på McDonald’s med to af sine børn. Her havde han en uoverensstemmelse med den 28-årige mand og hans 27-årige ven fra Brøndby. Angiveligt er det denne kontrovers, der senere førte til mødet ved tankstationen.

Den 28-årige mand har hele tiden nægtet sig skyldig og sagt, at han ikke kørte den afdøde ned med vilje. Det skete ifølge ham ved et uheld, fordi han følte sig truet af manden og var bange.


Nyhedsoverblik