250 bigballer brændte på mystisk vis: Kan være påsat

Politiet efterlyser vidner til en omfattende brand i 250 bigballer nær Faxe. Branden kan ifølge politiet være påsat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort før klokken 18.00 lørdag rykkede politi og brandvæsen ud til en mistænkelig brand i Vemmetofte nær Faxe.

Her blev de mødt af store flammer, som var ved at æde sig gennem 250 bigballer, der var stablet i to lige rækker ved en større lade på Rødvigvej.

Brandfolkene fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning vurderede, at bigballerne ikke stod til at redde. I stedet sprøjtede de flere liter vand på den nærliggende lade i frygt for, at gløderne fra branden skulle brede sig til bygningen.

- Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvordan branden er opstået, siger Henrik Karlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST. 

 
  Foto: Lars Ole Andersen
 
  Foto: Lars Ole Andersen
 
  Foto: Lars Ole Andersen

- Men det er ikke normalt, at sådan noget pludselige begynder at brænde af sig selv, tilføjer vagtchefen.

Søger vidner

Politiet kan derfor ikke udelukke, at branden kan være påsat. Og i den forbindelse efterlyser de vidner, der kan hjælpe med at opklare sagen.

- Hvis nogen har set noget i tidsrummet fra klokken 17.40, eller nogen stoppe nær stedet og køre væk igen, så vil vi meget gerne høre fra dem, siger Henrik Karlsen.

Sagen overdrages nu til lokalpolitiet i Næstved. Hvis man har oplysninger, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. 

140930_brand.jpg
Læs også
Halmbrand ved Rødby brænder stadig
140930_brand.jpg
Læs også
Halmbrand ved Rødby brænder stadig

Nyhedsoverblik