25 brandmænd kæmper mod høje flammer i firlænget gård

En firlænget gård i Nordvestsjælland står lige nu flammer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både brandvæsen og politi er lige nu massivt tilstede i landsbyen Føllenslev øst for Kalundborg, hvor der er udbrudt brand i en firlænget gård.

Det oplyser Lasse E. Hansen, vagthavende beredskabschef ved Vestsjællands Brandvæsen, til TV ØST.

Branden er angiveligt opstået i den ene lade, hvor der står flere biler.

- Laden er stort set udbrændt, og branden har spredt sig til to af de andre længer, siger Lasse E. Hansen.

Det lykkedes dog brandvæsnet at stoppe branden, inden den nåede stuehuset. 

 
  Foto: Jens Nielsen

- Alle de andre længer er berørt af branden, men den er under kontrol, tilføjer Lasse E. Hansen.

Flere frivillige brandfolk er blevet tilkaldt

Brandvæsnet, som har omkring 25 brandfolk og otte brandkøretøjer fra tre brandstationer på stedet, forventer, at slukningsarbejder kommer til vare flere timer. Derfor har man rekvireret belysning, ligesom man får assistance af en redrivningskran. Flere frivillige brandfolk er også blevet tilkaldt. 

 
  Foto: Jens Nielsen

- Brandfolkene fra Snertinge har været lynende hurtige til at komme ud på stedet og ydet en god og hurtig indsats, så vi har forhindret branden i at brede sig til alle fire længer. Så der er stor ros til dem og det øvrige mandskab herude, siger Lasse E. Hansen.  

- Men der er stadig høje flammer herude, tilføjer han.

Ingen mennesker eller dyr kom ifølge Vestsjællands Brandvæsen til skade under branden. 

Politiets teknikere skal nu forsøge at klarlægge brandårsagen


Nyhedsoverblik