25-årig dømt for voldtægtsforsøg

En 25-årig mand fra Bulgarien er i Retten i Nykøbing Falster blevet idømt to års fængsel og udvisning af Danmark for et voldtægtsforsøg begået i Vordingborg.

En 25-årig mand fra Bulgarien skal to år i fængsel, hvorefter han skal udvises af Danmark. Det besluttede Retten i Nykøbing Falster torsdag.

Retten fandt det bevist, at den 25-årige havde i sinde at voldtage en 21-årig kvinde i Vordingborg den 12. april i år.

Truede med en signalpistol

Kvinden var på vej hjem fra arbejde på en tankstation, da en maskeret mand tog fat i hende og truede hende med en signalpistol.

Voldtægtsforsøget blev dog forpurret, da en hundelufter kom forbi stedet og råbte op. Det fik den 25-årige til at løbe væk.

Den 25-årige erkendte, at det var ham, der havde opsøgt kvinden. Han forklarede dog, at han havde til hensigt at røve hende.

Ankede dommen

Beviserne pegede dog ifølge retten i en anden retning, og han blev dømt for voldtægtsforsøg. Han fik foruden de to års fængsel og udvisningen også pålagt et permanent indrejseforbudt.

Den 25-årige ankede dommen på stedet. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App