24-årige Tanja er mester i kaninhop: Mine venner synes, det lyder helt vildt spændende

24-årige Tanja og 11 måneder gamle Lotus springer sig til sejren. Foto: Roskilde Dyrskue

24-årige Tanja Skou Pedersen vandt lørdag eftermiddag konkurrencen i kaninhop ved Roskilde Dyrskue, og hun er vant til at vinde.

Roskilde Dyrskue er i fuld gang og trækker masser af folk til. Blandt udstillerne er 90% fra TV ØST's sendeområde, og en af dem er 24-årige Tanja Skou Pedersen fra Øster Kippinge på Falster, som i dag stillede op i kaninhop med den 11 måneder gamle vædderblanding Lotus. 

Og i dagens konkurrence i klassen Middelsvær, kroget bane, var det falstringen, der løb med sejren. Og det er hun ikke uvant med.

- Det vildeste er nok, at jeg har været Sjællandsmester tre gange i to forskellige klasser, siger Tanja Skou Pedersen, som har dyrket kaninhop i syv år officielt.

Læs også Lars fra Døllefjelde fik præmie for fint yver: Det er virkelig fedt

Kræver træning

Tanja fortæller også, at hun træner med kaninerne, fra de er fem måneder gamle, hvor hun begynder at lægge sele på dem og gå tur med dem. 

- Så begynder vi så småt at hoppe helt små spring, og så skruer vi langsomt op derfra, siger Tanja Skou Pedersen. 

Banen består i denne klasse af 10 til 14 forhindringer med en højde på 28 til 35 centimeter. Tanja Skou Pedersen er springansvarlig i Midt- og Vestsjællands Kaniner i Slagelse, og hun er vant til at svare på spørgsmål fra sine venner.

- De synes bare, det lyder helt vildt spændende. 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App