Det vi har sammen

23-årig mand med banderelationer mistænkt for overfald i Sakskøbing

Foto: TV ØST

En 23-årig mand, som politiet kender fra den verserende bandekonflikt, er mistænkt for overfald af to mænd i Sakskøbing.

En 23-årig mand med banderelationer er mistænkt for at stå bag overfald i Vestergade i Sakskøbing tirsdag aften. 

Klokken 18.02 fik politiet en anmeldelse om to mænd, der var blevet overfaldet. De to mænd var mødt op på en adresse på Vestergade, hvor de ville "slå en handel af", som politiet formulerer det. I stedet endte de med at blive slået og sparket. 

Den ene mand var på et tidspunkt bevidstløs, mens den anden blev slået i hovedet med en glasgenstand, så han skulle have 13 sting. 

Den ene mistænkte for at stå bag overfaldet, er den 23-årige mand fra Sakskøbing. Politiet kender ham i forvejen fra den verserende bandekonflikt. 

Tip os Har du et godt tip?